23948sdkhjf

Lave priser på komponenter redder Dell

Gårsdagens regnskab fra den amerikanske computerproducent Dell var ventet med spænding. Virksomheden holdt de sorte tal på bundlinjen og viste pæn fremgang i indtjeningen.
Verdens engang største computerproducent, Dell, kæmper stadig med efterdønningerne af den nedtur, der har præget virksomheden i de seneste år. Ganske vist steg årets overskud med 40 %, mens omsætningen var stagnerende, men stigningen er i høj grad holdt oppe af faldende priser på komponenter. Det skriver DI.se.

- Selv om resultatet viser fremgang, er vi stadig på et tidligt stadie, når det drejer sig om selskabets struktur, omkostninger og virksomhed, sagde Michael Dell ifølge DI.se.

Dell er for øjeblikket ved at integrere en ny salgsstrategi, hvor man har gjort op med firmaets mantra om kun at sælge direkte til kunderne uden fordyrende mellemled. Meget står og falder på, om varehus-giganten Wal Mart agter at tage Dells computere ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088