B&O etablerer nyt lager i Herning
Pladsen på B&O’s lagre rundt omkring i landet er blevet for trang, og derfor etablerer virksomheden et samlet færdigvarelager i Herning.
- Vi forventer fortsat vækst, og vi må erkende, at det ikke er effektivt at have vores lageraktiviteter spredt på flere forskellige steder forholdsvis langt fra hinanden, udtaler John Bennett-Therkildsen direktør i Bang & Olufsens Operations til EPN.
Dermed flyttes det eksisterende lager i Struer til Herning, og det vil give bedre plads til opbevaring af råvarer og halvfabrikata tæt på produktionen. Flytningen ventes ikke at koste arbejdspladser i Struer.