23948sdkhjf

Dansker bliver koncernchef hos Ementor

Det bliver danske Claus Hougesen, der i fremtiden skal lede den fællesnordiske it-virksomhed Ementor.
Den 1. september overtager Claus Hougesen posten som topchef fra norske Jo Lunder i Ementor-koncernen, der er en fællesnordisk fusion mellem norske Ementor, danske Topnordic og svenske Atea. Det skriver Erhvervsbladet.

- Jo Lunder har efter små tre år i Ementor fået et tilbud, som han har ønsket at sige ja til. Integrationen af de tre virksomheder – Ementor, Topnordic og Atea – er dygtigt tilendebragt og en ny fase i virksomhedens liv ligger foran, udtaler bestyrelsesformand Ib Kunøe til Erhvervsbladet.

Claus Hougesen har hidtil fungeret som vicekoncernchef i Ementor samt administrerende direktør i Topnordic – en plads der nu overtages af 39-årige Peter Trans, der hidtil har været teknisk direktør i det danske datterselskab.

Kilde: Erhvervsbladet - http://www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081