23948sdkhjf

To millioner tv ikke klar til fremtiden

Cirka to mio. danske tv er ikke klargjort til at vise digitalt tv. Dermed risikerer de at vise sort skærm, når det analoge tv-net nedlægges i 2009.
Allerede nu hører de danske tv-forhandlere alarmklokkerne ringe. De risikerer at komme til at mangle teknisk udstyr til at klargøre de op mod to mio. tv-apparater, der endnu ikke er parate til digitale sendinger. Det skriver Berlingske Business.

- Mange danskere tror, at fladskærms-tv er forberedt til at modtage digitalt tv, men de fleste tv-apparater solgt indtil slutningen af 2006 er ikke klar, siger Allan Bugge fra BDM, der blandt varetager tv-stationers og tv-producenters interesser, til Berlingske Business.

Han vurderer, at ca. 2 mio. danske tv skal have monteret en særlig digital boks, der gør tv’et i stand til at modtage de digitale signaler. Og det er netop disse bokse, der kan blive stor mangel på, jo tættere vi kommer på oktober 2009, hvor det analoge tv-net nedlægges.

- Det nytter ikke noget, hvis man i sidste øjeblik iværksætter en massiv kampagne for at få folk til at købe det rigtige udstyr. Så store mængder digitale tv eller bokse vil det simpelthen ikke kunne lade sig gøre at levere på kort tid. Vores råd til forbrugerne er derfor, at de sikrer sig digitalt modtagerudstyr i god tid før 2009, udtaler Allan Bugge.
Læs mere om: BDM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062