23948sdkhjf

Virksomheder betaler mere for el end forventet

En ny undersøgelse viser, at de danske virksomheder betaler 3-8 øre/kWh mere for el, end hvad man hidtil har antaget.
Danske virksomheder betaler 3-8 øre/kWh mere for el, end hvad de hidtidige statistikker viser. Det konkluderer Energistyrelsen, som i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Energi, Energitilsynets Sekretariat og Danmarks Statistik har gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos samtlige el-handelsselskaber.

Undersøgelsen konklusioner gør, at opgørelsesmetoden fremover ændres, så priserne bliver mere retvisende.

- Det er glædeligt, at vi nu har fået et retvisende billede af, hvor meget virksomhederne reelt betaler for deres el. Kun på den måde kan vi få et rigtigt billede af virksomhedernes konkurrencesituation, siger branchedirektør Troels Ranis, DI.

Fortsat udfordring for danske virksomheder
Trods de højere priser med den nye opgørelsesmetode, ligger Danmark fortsat lige under EU-gennemsnittet. Men det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at danske virksomheders elpriser er konkurrencedygtige, lyder det fra DI.

- I mange lande er det muligt for virksomheder at opnå store rabatter på energiafgifter og PSO. Ser vi blot til Sverige, så har svenske virksomheder meget lavere politisk bestemte omkostninger til energi, som gør deres elpriser mere konkurrencedygtige. Det udfordrer fortsat danske virksomheder, siger Troels Ranis.

Læs Energistyrelsens pressemeddelelse her . Og klik her for at se flere figurerer, der placerer de danske el-priser blandt udvalgte EU-lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062