23948sdkhjf

Partnerskab styrker Elcon på eksportmarkederne

Tyske Quicktronics fylder den ledige kapacitet på Elcons printkort-fabrik i Horsens.
Printkort-producenten Elcon i Horsens indgår strategisk samarbejde med den tyske leverandør Quicktronics.

- Det nye samarbejde vil betyde, at det bliver muligt også fremover, ikke blot at fastholde de eksisterende kompetencer og produktionskapacitet på fabrikken i Horsens, men forhåbentligt også at udbygge den, udtaler direktør i Elcon, Lau Laursen.

Fælles logistikcenter i Kina
Samarbejdet giver blandt andet Elcon adgang til Quicktronics forsyningskæde af partnere, som kan levere printplader i forskellige teknologier.

Elcon har allerede et netværk af leverandører i Fjernøsten. Med det nye samarbejde får firmaet ifølge Elcon-direktøren adgang til flere producenter og mere komplekse teknologier end i dag takket være Quicktronics position på eksportmarkederne.

- Både Quicktronics og Elcon har i dag, hver især, et logistik set-up i Kina, men det arbejder vi i øjeblikket på at sammenkøre til et stort fælles logistikcenter. Det er målet, at etablere dette fælles logistikcenter i det sydlige Kina med udgangspunkt i den base og de medarbejdere som Elcon allerede har i Kina i dag. Det vil helt sikkert give os yderligere stordriftsfordele, siger Lau Laursen.

Udnytter produktionskapacitet i Horsens
- Samarbejdet er meget værdifuldt for begge parter. Elcon har ledig kapacitet i fabrikken i Horsens, som Quicktronics kan udfylde, og Quicktronics opnår en endnu stærkere position på eksportmarkederne, forklarer direktør for Quicktronics, Jacob Ransborg.

Han fremhæver endvidere, at man takket være hurtige prototyper og mindre serier til hurtig levering fra Elcons fabrik i Horsens, kan tilfredsstille industrikunder rundt om i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062