Industrigiganter bekæmper korruption
Både Grundfos, Danfoss og FLSmidth har været nødt til at sanktionere medarbejdere der har har forsøgt at bestikke sig vej til ordrer.
Ifølge avisen erkender alle tre virksomheder, at de har haft sager med medarbejdere, der har været indblandet i korruption, og det har ført til forskellige sanktioner, heriblandt fyringer.
Alle tre virksomheder har også i løbet af de seneste år indført whistleblower-ordninger, kurser i etisk korrekt opførsel samt informationskampagner overfor medarbejderne. Hos Grundfos overvejer man endda yderligere tiltag.
- Vi er netop i gang med at vurdere om, og i givet fald hvordan, vi kan styrke indsatsen mod korruption. Det handler i høj grad om kommunikation, uddannelse, ledelse og konsekvens, siger kommunikationsdirektør Kim Nøhr Skibsted til Berlingske.