23948sdkhjf

Mangel på arbejdskraft koster ordrer

Det er særdeles vanskeligt at skaffe ny arbejdskraft i Danmark anno 2007. Og konsekvenserne for de virksomheder, som må opgive at få besat de ledige stillinger, er blandt andet mistede ordrer.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Fire ud af 10 ledere fastslår, at de har vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere. Og når lederne med rekrutteringsproblemer skal pege på, hvad det har af betydning, er svaret fra næsten halvdelen (44 %) afvisning af ordrer.

To tredjedele supplerer med at nævne, at manglen på arbejdskraft får de ansatte til at kræve mere i løn, at de nuværende ansatte er nødt til at arbejde flere timer om ugen, og at virksomheden ind imellem må ansætte folk med lavere kvalifikationer end de nødvendige.

- Når så mange virksomheder blandt andet må sige nej til ordrer, er det et stort samfundsproblem. Manglen på kvalificeret arbejdskraft kræver handling, mener afdelingschef i Ledernes Hovedorganisation Kim Møller Laursen.
Han peger blandt andet på, at det skal være lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

- Og så skal det kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Det kræver, at der bliver taget fat på at få nedsat skatten på arbejde, siger Kim Møller Laursen. Samtidig er ledere og virksomheder nødt til at gøre noget ekstra for at få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet - både når det gælder om at fastholde og tiltrække ældre medarbejdere.

Kilde: Ledernes Hovedorganisation - http://www.lederne.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063