23948sdkhjf

Dansk sundhedsteknologi til Kina - og omvendt

Større eksport til Kina og nye kinesiske selskaber i hovedstadsområdet. Det er målene for en ny dansk-kinesisk samarbejdsaftale om sundhedsteknologi.
Region Hovedstaden og Jiangsu-provinsen i Kina har underskrevet en samarbejdsaftale, der skal undersøge mulighederne for at teste sundhedsteknologiske løsninger på hinandens markeder.

- Hvis initiativet lykkes, kan danske virksomheder teste deres produkter i Kina og dermed øge deres eksportmuligheder. Samtidig vil kinesiske løsninger og virksomheder finde vej til Greater Copenhagen, hvilket vil gavne borgerne i det danske sundhedssystem og skabe vækst og arbejdspladser i regionen, siger Claus Lønborg, administrerende direktør i Copenhagen Capacity.

Aftalen om mulighederne for at teste sundhedsteknologiske løsninger på henholdsvis det danske og kinesiske marked blev indgået i forbindelse med, at en dansk delegation i januar besøgte Jiangsu-provinsen.

Københavner-klynge tager teten
Inden der kommer gang i tests og eksport skal en række udfordringer dog afdækkes. For eksempel de juridiske krav til test af sundhedsteknologiske løsninger i begge lande.

Det og den konkrete udformning af samarbejdet vil Copenhagen Capacity og Copenhagen Healthtech Cluster, der har sekretariat hos Copenhagen Capacity, arbejde videre med i 2015.

Fakta
• Jiangsu-provinsen har ca. 80 mio. indbyggere. Provinsen er en af de rigeste i Kina og har en af de højeste vækstrater.

• På delegationsrejsen deltog politikere fra Region Hovedstaden, Copenhagen Capacitys administrerende direktør, repræsentanter for flere virksomheder samt Bycirklen, der består af Ballerup, Egedal og Frederikssund kommuner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093