Terma overvåger Lockheed Martin
Flygiganten Lockheed Martin indgår aftale med Terman om et system til infrastrukturbeskyttelse.
Installationen er del af en industriel samarbejdsaftale mellem Terma, Lockheed Martin, og Erhvervsstyrelsen i Danmark i kølvandet på det danske forsvars køb af MH-60R Seahawk multi-mission helikoptere.
Integreret i anlæggets eksisterende system
Systemet indgår som en integreret del af det eksisterende sikkerhedssystem på fabrikken og giver dermed sikkerhedspersonalet et bedre overvågningssystem.
T. react CIP-løsningen på anlægget i Owego er udstyret med alarmsystemer og omfattet en Scanter 1002 overflade-radar, et kontrolrum, termiske sensorer samt et antal high-definition kameraer.
T.react CIP overvåger, identificerer og analyserer aktivitet både inde på og udenfor et givent område. Systemet er udviklet til at overvåge og beskytte central infrastruktur som lufthavne, havne, vandforsyning, fabrikker, strømforsyning o.l.