23948sdkhjf

Norsk søgemaskine vil give Google baghjul

Det norske søgemaskinefirma FAST har store ambitioner. De vil vippe giganten Google af pinden som verdens mest populære søgeredskab på internettet.
En norsk søgemaskine som verdens mest brugte om to år? Det er ikke nogen joke, men den ambitiøse plan hos søgemaskinefirmaet FAST. Og fortsætter virksomhedens vækst, som den er i dag, bliver ambitionen også til virkelighed. Det skriver Computerworld.

Det særlige ved FAST er, at søgemaskinen bliver integreret med andre hjemmesider således, at man fra en given hjemmeside kan lave søgninger på internettet uden rent faktisk at forlade det givne websted. Og den strategi har vist sig at være guld værd hos FAST.

- Vores seneste undersøgelser viser, at brugerne ikke er afhængige af at bruge søgemaskiner. De fleste af dem går direkte til deres favoritsider og undgår dermed søgemaskinerne, siger Sue Feldman fra analysefirmaet IDC til Computerworld.

Ved hjælp af FAST kan virksomheder beholde brugerne på deres eget websted i stedet for at miste dem til fx Google eller Yahoo.

FAST er i øjeblikket verden tredje største søgemaskine med en markedsandel på 21 %. Specielt medievirksomheder har været begejstrede for brugen af FAST.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072