23948sdkhjf

Odense åbner det magiske skab

Prototype af et nyt system med intelligent logistik til hospitaler bliver nu præsenteret.
Efter næsten to års udvikling bliver en prototype af Intelligent hospitalslogistik (IHL) nu præsenteret. Det sker den 13. marts hos Syddansk Sundhedsinnovation i Forskerparken i Odense.

IHL-prototypen af det intelligente transport- og logistiksystem, som sigter mod at effektivisere logistikken på landets hospitaler, går under betegnelsen ”Det magiske skab”. Det fortryllende navn hentyder til, at brugerne med en tablet kan bestille materialer, som kort efter kommer ud af en låge indbygget i hospitals væg.

Præsentationen af ”det magiske skab”, med tilhørende servicedesign og brugergrænseflader bliver kombineret med en workshop, som sætter desuden fokus på hospitalernes udfordring med at udvikle ny og bedre logistik.

Bliver testet i foråret
IHL-prototypen er med støtte fra Markedsmodningsfonden udviklet siden maj 2013 af projektgruppen Intelligent Hospitalslogistik (IHL) med deltagelse af 17 danske virksomheder og fem danske sygehuse.

Målet er at udvikle og tilpasse velafprøvede teknologier, der allerede i dag anvendes til effektiv transport og logistik i andre brancher, sådan at de bliver pålidelige, sikre og hygiejniske nok til at møde kravene på fremtidens supersygehuse.

Næste faste i IHL-projektet er 3. fase, som efter planen forløber frem til den 30. april 2015. Her bliver IHL testet og afprøvet og løsningen tilpasses på baggrund af tests og brugerfeedback. Den endelige og fuldstændige beskrivelse af IHL-projektet udvikles, og her beskrives det blandt andet hvordan standarder som hygiejne, brandsikkerhed, CE-mærkning mv. overholdes.
Læs mere om: IHL
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079