Vestas-rival med mikroskopisk overskud
Samtidig med Vestas kom tyske Repower tirsdag med et kvartalsregnskab, der viste kraftig fremgang i omsætningen og et overskud, der nærmer sig nul.
Til gengæld faldt selskabets nettoresultat fra 0,8 mio. euro i 2006 til blot 15.000 euro.
På grund af leverandørproblemer har Repower noteret en tilbagegang i antallet af installerede turbiner på 46,5 %. Enten kunne turbinerne kun delvis færdiggøres, eller også kunne de ikke sættes i drift.
Ved kvartalets udgang har virksomheden ordrer på 498 turbiner med en samlet kapacitet på 984,4 MW, hvilket svarer til en omsætning på 888,7 mio. euro.
Kilde: Repower - http://www.repower.de