Vestas satser på Kina
Inden for en periode på få år vil Kina være Vestas’ vigtigste marked. Dermed vil USA få mindre betydning for den danske virksomhed.
Det nye skøn for Kina lyder på, at landet i år vil aftage 2.300 MW, mens dette tal i 2008 vil være forøget til 3.000 MW. For USA er prognosen blevet nedjusteret en anelse, så det nu forventes, at amerikanerne vil aftage 3.400 MW i år og 4.000 MW i 2008.
I løbet af 5-6 år forventes Kina at overhale USA som det vigtigste marked.