23948sdkhjf

Halvledermarkedet tæt på rekord

Det europæiske halvledermarked voksede med over 10 procent ved udgangen af 2014, viser tal fra organisationen DMASS.
Usædvanlig stærk vækst hos den europæiske halvlederindustri i det normale lavsæsons 4. kvartal. Ifølge organisationen DMASS (Distributors’ and Manufacturers’ Association of Semiconductor Specialists) voksede halvledersalget i 4. kvartal 2014 således med 10,3 procent til 1,57 mia. euro.

For hele 2014 var salget 6,34 mia. euro, svarende til en vækst på 7,7 procent sammenlignet med 2013 - samtidig var det tæt på rekordåret 2011.

I regionen Norden var væksten i 4. kvartal på 6,8 procent til 161 mio. euro.

- Det er altid godt når virkeligheden overgår forventningerne. DMASS medelmmer klarede sig godt i et stadigt mere roligt forretningsår og udnyttede samtidig deres regionale styrker. 2014-resultaterne viser sund vækst over hele linjen med meget få problemområder, udtaler formand for DMASS, Georg Steinberger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093