23948sdkhjf

B&O i nyt globalt partnerskab

Længere tids samarbejde mellem Bang & Olufsen og AV og IT-leverandøren Atlona munder nu ud i et officielt partnerskab.
- Vores partnere har i et godt stykke tid arbejdet tæt sammen med Atlona på integrations- og installationsprojekter, så nu følte vi, at det var i alle parters bedste interesse at gøre samarbejdet officielt, siger Brian Bjørn Hansen, Head of Custom Installation hos Bang & Olufsen. Han fotsætter:

- Bang & Olufsen-brandet er synonymt med exceptionelt design og ydelse indenfor hjemmeunderholdning, og Atlona har etableret sig selv som en ledende leverandør og innovatør indenfor switching- og distributionsløsninger, særligt indenfor 4K og HDBaseT-teknologi. Vi ser betydelige fordele ved at bringe dette samarbejde til det næste niveau.

Konkret betyder det nye samarbejde , at Atlonas produkter fremover bliver prækonfigureret til brug sammen med Bang & Olufsen-systemer. Samtidig bliver Bang & Olufsens installatører opfordret til at benytte Atlonas produkter, når de sætter nye systemer op. Forhandlere af Bang & Olufsen får samtidig mulighed for at købe Atlonas produkter direkte på Bang & Olufsens egen forhandlerhjemmeside.

Desuden betyder samarbejdet, at de to firmaer vil gå sammen om udviklingen af specifikke produktmanualer og oplæringsmaterialer for brugen af Atlonas produkter sammen med Bang & Olufsen-komponenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093