Det sker: Sundhedsteknologisk Festival
Se de nyeste løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi på Sundhedsteknologisk Festival i Aalborg.
Private og offentlige beslutningstagere, der er interesseret i at udvikle og implementere nye sundhedsteknologiske løsninger, kan se nærmere på resultaterne af en række nordjyske projekter og nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Alt sammen udviklet i samarbejde mellem private og offentlige og med støtte fra Vækstforum Nordjylland.
Ny viden og nye samarbejder
Projekterne, der giver svar på, hvordan det private og offentlige sammen kan udvikle ny teknologi, bliver dagen igennem præsenteret på en række workshops.
Der vil desuden være lejlighed til at udfordre hinanden på de næste skridt mod nye teknologier og en intelligent udnyttelse af de nye løsninger. Og der vil være muligheder for at etablere nye samarbejder.
Festivalen sluttes af med et kig på de muligheder, der viser sig i horisonten. Både for nye produkter og nye services, når den teknologiske udvikling accelererer.
Læs mere om dagen og tilmeld dig på Sundhedsteknologisk Festivals hjemmeside .