Ny mand i Termas ledelse
Per Thiesen træder ind i ledelsesgruppen som CFOO i den danske koncern.
- Terma ønsker at styrke ledelsen af virksomheden i en periode med vækstmuligheder. Vi er også i en situation, hvor forsvarsindustrien bliver mere og mere konkurrencepræget, siger Jens Maaløe, CEO og president hos Terma.
Per Thiesen kommer fra en stilling hos Vestas, hvor han har haft titlen senior vice president med ansvaret for Group Business Performance Management. Tidligere har Per Thiesen også haft seniorstillinger hos Radiometer.