B&O udbygger samarbejdet med tysk bilproducent
Tyske Audi har valgt danske højtalere til den nye Audi-topmodel.
- Den helt nye Audi TT Roadster er endnu en milepæl i vores prisvindende samarbejde med Audi. Det specialdesignede Bang & Olufsen Sound System i den nye Audi TT Roadster giver lytteren en endnu klarere, mere detaljeret og i det hele taget mere involverende lyd, end man normalt oplever i dette segment. Vi ser frem til at fortsætte vores inspirerende partnerskab med Audi, siger Jens Peter Zinck, Vice President og Head of Automotive hos Bang & Olufsen.
Der vil i alt være tolv højtalere fra Bang og Olufsen i den nye Audi TT.
Samarbejdet mellem de to virksomheder har været i gang siden 2003.