Vækst på bundlinjen hos JJ Mechatronic
Elektronikvirksomheden præsenterer et godt regnskab for 2013/2014.
Stigningen i bruttofortjeneste var på godt 400.000 kroner, men det var mindre afskrivninger og lave personaleomkostninger, der gav en vækst i årets resultat på godt 600.000 kroner.
- Årets resultat, der andrager 1.442.173 anses for tilfredsstillende, skriver ledelsen i sin beretning.
Bruttofortjeneste landede på 15.389.070 kroner for året 2013/2014, og virksomheden forventer, at 2014/2015 vil ende på same niveau.