23948sdkhjf

Rovsing lever ikke op til forventningerne

Det lykkedes ikke den danske producent af avanceret teknologi til rumfartsindustrien at indfri forventningerne til regnskabsåret 2013/14.
SSBV-Rovsing kom således ud af regnskabsåret med et negativt driftsresultat på -3,4 mio. kr., hvor tidligere forventninger lød på et positivt driftsresultat. Samtidig er virksomhedens bruttoomsætning på 17,8 mio. kr. en del lavere end de 19-21 mio. kr., der var forventet.

Men selv om det seneste årsregnskab ikke levede op til forventningerne, er Rovsing optimistisk i forhold til indeværende regnskabs år, hvor man forventer en øget omsætning og et forbedret resultat. Forventninger som blandt andet færdiggørelsen af SSBV-Rovsings nye nøgleprodukt – en solpanel simulator – skal være med til at indfri.

Produktet var endnu ikke helt afsluttet ved regnskabsårets afslutning, men specifikationerne for produktet er ifølge European Space Agency (ESA) helt unikke, men samtidig er opfyldelsen heraf på grænsen af det teknologisk mulige. Efter regnskabsårets afslutning er det dog lykkedes til fulde at demonstrere opfyldelsen af disse specifikationer, og dermed besidder SSBV-Rovsing et innovativt produkt, som har et stort internationalt marked.

- Vi forventer, at dette produkt i fremtiden vil bidrage til en væsentligt øget omsætning og indtjening i selskabet. Den første store millionordre på produktet blev indhentet kort før regnskabsårets afslutning, skriver Rovsing i forbindelse med årsregnskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094