23948sdkhjf

Opstartsvirksomhed vil sikre nytænkning

Avancerede chipteknologier er altid en udfordring, når de skal bruges første gang. Nystartede Indesmatech vil nu forbedre processen.
Opstartsvirksomheden Indesmatech er dannet fordi folkene bag mener, der er behov for nytænkning inden for markedsførings-og supportstruktur for de mest avancerede halvledere (chips). Den nuværende struktur med multidistribution og repræsentanter (REP’s) har eksisteret i mange år og er ifølge Indesmatech ikke længere i stand til at støtte industriens behov for innovativ anvendelse og efterfølgende designstøtte af de mest komplekse systemchips.

Ifølge Søren Manicus, der er medejer af den nye virksomhed, har den nuværende salgsstruktur udfordringer på især to områder.

- Det ene er, at den eksisterende slagsstruktur ikke har taget internettet godt nok til sig i sin markedsføring, og det andet er, at den tekniske viden, der skal til for at give kunden en god rådgivning og oplæring, kræver at man har designerfaring indenfor det specifikke område. For at have viden om f.eks. Linux er man nødt til at have langvarig relevant designerfaring, og det mener vi ikke, man i høj nok grad har i den nuværende salgsstruktur, siger Søren Manicus til Electronic Supply.

Derfor har Søren Manicus som investor og Rune Domsten, der er idemanden bag Indesmatech, og som skal drive virksomheden, nu redefineret strukturen og fået sin første aftale i hus.

- Med den nye struktur tilbyder vi det højeste niveau på specialister til designsupport, og vi gør langt mere ud af markedsføring af de producenter, vi repræsenterer, forklarer Søren Manicus og understreger, at for at sikre de bedste kompetencer til designsupport, vil man også trække på specialister udefra.

- På den måde får kunden nogle langt dygtigere ingeniører til at rådgive, fordi det er aktive udviklere med lang erfaring, siger han.

Vil indtage det nordeuropæiske marked
Indesmatech har allerede indgået sin første aftale med FPGA-producenten Altera. Aftaler med flere nye leverandører skulle gerne følge snart. Indesmatech har som målsætning at blive agent for i hvert fald fem halvlederproducenter indenfor de næste par år, og ambitionerne ender ikke her. I løbet af en 4-5 årig periode håber folkene bag, at Indesmatech også vil være til stede i flere andre nordeuropæiske lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062