23948sdkhjf

Det sker: Printkort guruer gæster Skandinavien

Azitechs eventafdeling henter amerikanske eksperter i printkort til Skandinavien, hvor de skal dele ud af deres viden.
Azitechs nye eventafdeling er kun lige begyndt planlægningen af events for 2014/2015, og allerede nu har de gjort et meget stort scoop. Hele fire guruer fra USA har indvilliget i at være instruktører på de kommende seminarer og workshops. De er alle eksperter i printkort og har hver deres unikke viden indenfor printkortteknik og -design.

Kan HDI teknologi betale sig?
De færreste er klar over, hvor meget man rent faktisk kan spare ved at bruge HDI effektivt i sit printkortdesign. Mange har igennem tiden undersøgt, om HDI teknologi kan spare dem for noget. De fleste er kommet til den konklusion, at prisen på printet enten bliver dyrere eller forbliver den samme som et almindeligt gennempletteret printkort med 2-4 lag ekstra. Denne konklusion gør Azitech til skamme, idet de med de rigtige metodikker og værktøjer har reduceret et 24 lags printkort med konventionelle vias til et 12 lags printkort med HDI og dermed sparet kunden på produktionsomkostninger. Metoder, der er anvendt til at løse dette så effektivt, er undervist på Azitechs seminarer og workshops. Der er store besparelse at hente, hvis man anvender de rigtige værktøjer og metodikker. Vil man vide mere, kan man tilmelde sig Azitechs Nordic HDI seminar med Happy Holden eller deres HDI workshop med Dan Smith, det skriver Azitech i en pressemeddelelse.

Happy Holden – Nordic HDI seminar
Happy Holden er den første guru, som Azitech har fornøjelsen af at holde seminar med. Hr. Holden er ekspert i HDI og har mange års erfaring fra bl.a. Foxconn. Seminaret er tidligere blevet afholdt på Hilton i Danmark med stor succes. Denne gang har Azitech valgt at afholde seminaret i Oslo, på Anker Hotel d. 22.-23. oktober 2014, for at give endnu flere fra Skandinavien mulighed for at deltage.

Richard Hartley – Noise, EMI and SI seminar
Kun en måned efter, den 19.-20. november 2014, er det Danmarks tur til at få ekspertviden fløjet ind fra USA. Denne gang er det støj- og signal integritets-guruen, Richard Hartley, som er instruktør ved Azitechs seminar på Radisson Blue H.C. Andersen Hotel i hjertet af Odense.

Joseph Fjeldstad – Flex seminar
Den 2. februar 2015 og 4. februar 2015 gæster Joseph Fjeldstad henholdsvis Sverige og Norge med et 1-dags seminar omkring Flex PCBs. Hr. Fjeldstad har mere end 40 års erfaring fra printkortbranchen og er kendt som en af de mest betydningsfulde personer indenfor printkortindustrien.

Dan Smith – Hands on HDI workshop
Sidst men ikke mindst har Azitech fået Dan Smith til at lave hele 2 stk. 2-dags ”hands on” HDI workshops. Dan Smith er HDI specialist og gæster Danmark den 13.-14. marts 2015 og Oslo den 15.-16. marts 2015. Denne workshop er kommet til som en overbygning på Happy Holdens HDI seminar og Richard Hartleys SI seminar, hvor Azitech har gjort den teoretiske lære omkring HDI og SI til en ”hands on” workshop. Udbyttet for deltagere på denne workshop er, at man lærer at bruge metodikker, der sætter deltagerne i stand til at bruge et EDA værktøj, så de implementerer HDI og SI på en sådan måde, at de udnytter hver kvadratcentimeter i printkortdesignet så effektivt som muligt.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078