23948sdkhjf

LED-solsikker hitter i Afrika

En ingeniør og en kunstner står bag den lille solcelledrevede lampe Little Sun, som giver lys til massevis af mennesker uden adgang til strøm. Lampen er solgt i over 200.000 eksemplarer verden over og har tidligere på året modtaget yderligere udviklingskroner.
Det er kunstneren Olafur Elisaason og den danske ingeniør Frederik Ottesen, der står bag Little Sun - en solcelledrevet LED-lampe formet som en solsikke, skriver Ingeniøren.

Deres udviklingsarbejde startede i sommeren 2011, og her i 2014 har man solgt 200.000 eksemplarer af den lille lysskaber verden over – herunder til otte afrikanske lande.

Den største udfordring har været at holde prisen nede uden at gå på kompromis med kvaliteten og dernæst at holde fast i lampens bæredygtighed.

- Vores lampe er produceret af plastic, og det ser mange som noget mindre godt end eksempelvis aluminium. Men regner du som ingeniør på, hvor lang tid plastic kan holde, hvor meget energi der er ophobet i det, og hvordan det bortskaffes - og holder det op mod aluminium, så er plastic faktisk en langt mere forsvarlig løsning for Little Sun, siger Frederik Ottesen.

Bloomberg Philanthropies har i april 2014 investeret 27 millioner kroner i den videre udvikling af projektet.

Originalartikel: http://ing.dk/artikel/led-solsikker-taen...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094