Årets elektronikmesse blev besøgt af 2.777 fagfolk, svarende til niveauet for 2010 udstillingen.
Et af tilløbsstykkerne ved messen var den mere end to meter høje 'menneske-robot' Titan the Robot på E-14, der skulle vise en anderledes og underholdende vinkel på robotteknologi.
Nye og kendte ansigter mødtes i de to udstillingshaller, og både branchefolk og studerende flokkedes om messens mange stande med al verdens nye produkter.
E-14 var også stedet, hvor Den Gyldne Loddekolbe blev uddelt. I år blev det GPV International, der løb med sejren.