23948sdkhjf

Kinesere køber dansk velfærdsteknologi

Under april måneds eksportfremstød og officielle statsbesøg i Kina landedede de danske it-specialister på velfærdsteknologi Welfare Danmark en partnerskabsaftale med lovende perspektiver. Nu skal der sælges velfærdsteknologi i Kina.
Direktør Ulrik Møll og bestyrelsesformand Kim Baarsøe fra Welfare Denmark deltog begge i det officielle statsbesøg, som var den største danske erhvervsdelegation nogensinde i Kina. Og begge kunne rejse hjem med noget meget konkret.

Genoptræningsportal
Welfare Denmark står bag en virtuel teknologi, der gør det muligt at genoptræne borgere i eget hjem eller på plejehjem via en telemedicinsk løsning – en løsning, virksomheden blandt andet har udviklet via projekter indenfor offshore-industrien.

Nu skal Welfare Denmark sammen med sin kinesiske joint venture-partner etablere et reserach- og developmentcenter i Beijing, som skal være omdrejningspunktet for sundhedsrelateret it til det kinesiske marked:

- Vi begynder med vores eget produkt, der skal gøre vores it-styrede genoptræningsportal til den standard, man skal måle sig med i Kina, siger Ulrik Møll, partner og administrerende direktør i Welfare Denmark:

- Det er både partnerskabets ambition og de kinesiske sundhedssektors vision, siger han.

Udnytter resurser
Aftalen kroner godt et års arbejde på at udvikle relationer og etablere kontakt med relevante partnere i den kinesiske sundhedssektor.

- Aftalen er et vigtigt skridt på vejen mod at komme helt rigtigt fra land i Kina, siger Kim Baarsøe, bestyrelsesformand i Welfare Denmark:

- Vi ved, vi har fundet den rette partner, og vi ved, at vores store engagement i Kina gør en forskel. Vi plejer at fungere som teknologileverandører til udvalgte eksklusivpartnere i de lande, vi eksporterer til – men her går vi ind med et andet commitment, som kineserne værdsætter, siger han.

En voksende gruppe af ældre medborgere i Kina betyder et øget pres på sundhedssektoren, og her er en hurtig genoptræning og en bedre udnyttelse af resurser afgørende. Det giver samarbejdet rigtig gode perspektiver.

Flere medarbejdere
Samarbejdet betyder flere medarbejdere både i Esbjerg, hvor Welfare Denmark har base, og i Beijing, hvor det nye jointventure og researchcentret etableres.

- Vi får brug for folk både her og i Kina, siger Ulrik Møll, som har ca. 20 kolleger på kontoret i Esbjerg:

- Vi skal nu sætte det hold, der gør det muligt for os sammen med vores kinesiske partner at eksportere dansk knowhow til det kinesiske marked. Vi vil fastholde udvikling af den teknologiske løsning i Danmark, og vi vil levere hardwaren i Kina, siger han.

Det er ligeledes planen, at researchcentret i Beijing også skal være det sted, hvor frontlinjen af velfærdsteknologi indenfor mange områder kan præsentere deres unikke løsninger for de relevante, kinesiske organisationer og myndigheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078