23948sdkhjf

Nyt partnerskab tester robotkørestol

Ud fra en ambition om at tiltrække udenlandske virksomheder, som vil afprøve velfærdsteknologi i Danmark, testes ti japanske robotkørestole i nyt partnerskab mellem Faaborg-Midtfyn Kommune, Københavns Kommune og et japansk konsortium.
Den 10. juni havde Københavns Rådhus fint besøg fra Japan og Fyn, da aftalen om et nyt partnerskab mellem Faaborg-Midtfyn og Københavns kommuner samt det japanske konsortium NEDO blev underskrevet.

Aftalen indebærer, at Faaborg-Midtfyn og København giver adgang til testfaciliteter, medarbejdere, data og formidler kontakten til ældre, der gerne vil teste robotkørestolen. De japanske samarbejdspartnere stiller robotkørestolen til rådighed. Robotkørestol kan blandt andet fjernstyres, så ældre borgere selv kan få fat i stolen, når de har brug for den.

Godt for erhvervsliv og borgere
I Faaborg-Midtfyn har man allerede har erfaringer med det japanske konsortium. Borgmester Christian Thygesen ser da også store muligheder i partnerskabet:

- Vi byder ind med gode erfaringer, da vi har et tæt samarbejde med vores medarbejdere, borgere og deres pårørende om at afprøve velfærdsteknologiske løsninger. Vores mål er både at sikre, at vi har de bedst mulige produkter til rådighed, men også at udvikle potentialer for vores lokale virksomheder.

Fra Københavns Kommune, hvor aftalen er den første internationale samarbejdsaftale på ældreområdet, betragtes partnerskabet også som et vigtigt skridt i visionen om at udvikle den bedst mulige ældrepleje og tiltrække udenlandske virksomheder til byen.

- I København går vi målrettet efter at tilbyde testfaciliteter i verdensklasse, så virksomheder i både ind- og udland vælger at teste fremtidens velfærdsløsninger her. Og det vigtigt, at vi som kommuner arbejder sammen, så vi i fællesskab kan tiltrække investeringer og nye teknologiske løsninger til både borgere og medarbejdere. Netop denne aftale med NEDO går på tværs af landet, og det ser jeg som en styrke, siger Ninna Thomsen, sundheds- og omsorgsborgmester.

Fakta partnerskabet
Faaborg-Midtfyn Kommune og Københavns Kommune skal hver teste fem robotkørestole over en tre måneders periode. Afprøvningen går i gang ultimo 2014. Hvis kørestolen har den ønskede effekt, har kommunerne mulighed for at låne kørestolene efterfølgende.

I København bliver det rehabiliteringscenter Indre by/Østerbro, der skal teste robotkørestolen.Robotkørestolen er designet, så de ældre selv vil kunne komme fra seng eller stol og over i kørestolen, fordi ryglænet kan tages af. Samtidig kan robotkørestolen fjernstyres, så de ældre ikke behøver hjælp til at få fat i den.

NEDO står for New Energy and Industrial Technology Development Organization og er et statsejet konsortium, hvis formål er at fremme Japans erhvervssamarbejde med andre lande.
Læs mere om: NEDO
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078