Spørg om jura: Ansættelsesbeviser ved kollektive overenskomster
Hvordan håndterer man mangefulde ansættelsesbeviser i forbindelse med opsigelse af medarbejdere?
Modelfoto/Colourbox.
Det er ikke noget stort selskab, så der var en daglig og meget tæt dialog mellem indehaveren og de to svende. Ofte drøftede parterne i fællesskab overenskomstmæssige forhold i pauserne, herunder hvordan den gældende timelønsoverenskomst kunne bruges af både arbejdergiver og de to medarbejdere. Samarbejdet på arbejdspladsen kørte godt og uden de store daglige gnidninger mellem parterne. Hverken B eller C var organiseret i et fagforbund.
I løbet af foråret 2014 blev indehaveren imidlertid alvorlig syg. Driften af virksomheden led voldsomt under det, og allerede i midten af april måned 2014 stod det klart, at den videre drift af A måtte opgives.
Samtidig opstod der uklarhed mellem på den ene side A og på den anden side B og C om ansættelsesforholdenes videre forløb. I primo maj 2014 blev B og C opsagt og hjemsendt som følge af selskabets driftmæssige og økonomiske situation.
B konstaterede inden fratrædelsen, at det udleverede ansættelsesbevis var mangelfuldt. B var af den overbevisning, at ansættelsesbevisets omtale af gældende kollektiv overenskomst var uklart formuleret.
C havde aldrig fået udleveret en ansættelseskontrakt fra A og påberåbte sig derfor, at ansættelsesbeviset helt manglende under ansættelsen.
Både B og C krævede, med henvisning til ansættelsesbevisloven, godtgørelse fra A svarende til 20 ugers løn. B og C anvendte samme private advokat, og kravene blev skriftligt fremsat af advokaten over for A mandag den 16. maj 2014.
A kontaktede to dage senere sin arbejdsgiverforening, DS Håndværk & Industri, for at få rådgivning. A anerkendte som udgangspunkt over for DS Håndværk & Industri, at B og C ”nok havde ret angående de anførte mangler”.
Svar:
Ovenstående beskrivelse af retsstilling kan under ingen omstændigheder erstatte konkret juridisk rådgivning vedrørende overenskomstmæssige forhold.
A er som medlem hos DS Håndværk & Industri dækket af de kollektive overenskomstkomster, der er indgået mellem arbejdsgiverorganisationen og de respektive fagforbund. Det er uden betydning, om medarbejderne er medlem af et fagforbund eller ej.
Det følger klart af ansættelsesbevisloven, at lønmodtagere har et retskrav på at modtage et ansættelsesbevis, der skal indeholde alle væsentlige forhold for ansættelse. Både B og C har derfor krav på et fyldestgørende ansættelsesbevis fra A. Dokumentet skal efter loven være udleveret senest en måned, efter ansættelsesforholdet er påbegyndt, når lønmodtagerne arbejder mere end otte timer ugentligt. I modsat fald kan lønmodtageren have krav på en økonomisk (skattefri) godtgørelse svarende til maksimalt 20 ugers løn.
Men i ansættelsesbevisloven er der en hjemmel til, at overenskomstparterne ved indgåelse af en kollektiv overenskomst kan indføre (delvist) andre regler end dem, der direkte følger af loven.
Denne mulighed for at fravige ansættelsesbevisloven er udnyttet i de overenskomster, som gælder for medlemmerne af DS Håndværk & Industri, så en arbejdsgiver konkret har ret til at ”rette for sig” inden for fem arbejdsdage ved manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser.
Hvis arbejdsgiveren retter for sig inden for den anførte frist, bortfalder et eventuelt krav om økonomisk godtgørelse til lønmodtagerne. En tilsvarende ret gælder ikke for uorganiserede arbejdsgivere, som efter ansættelsesbevisloven ikke har nogen frist til at rette for sig.
I den konkrete situation fik A derfor det råd, at han for en sikkerheds skyld straks skal udstede en allonge (tillæg) til B’s ansættelseskontrakt, der klart præciserer, hvilken overenskomst der finder anvendelse for ansættelsesforholdet. Allongen skal af bevismæssige hensyn sendes direkte til B’s advokat via både almindelig og anbefalet post.
Samme forhold gælder i forhold til C, idet A her straks skal udarbejde en (ny) ansættelseskontrakt, så han kan gøre sig bekendt om de gældende ansættelsesretlige vilkår.
Eventuelle krav om økonomisk godtgørelse for B og C vil herefter være bortfaldet.
”Spørg om jura” er udarbejdet i samarbejde med jurister hos DS Håndværk & Industri. Har du spørgsmål, du gerne vil have besvaret, kan du sende dem til
Kilde: DS Håndværk & Industri - http://www.ds-net.dk
