Nyt om navne: Prevas ansætter embedded softwareudvikler
Prevas har netop ansat civilingeniør Jakob Sloth Nielsen i afdelingen i København.

Jakob Sloth Nielsen er uddannet M.Sc. Civilingeniør indenfor datateknik med speciale i trådløs kommunikation fra Aalborg Universitet, og har erfaring med såvel low-level BSP og driverudvikling, som med embedded applikationsudvikling på RTOS, Linux og Android.
Med sin erfaring indenfor softwaredesign og implementering vil Jakob Sloth Nielsen kunne servicere Prevas’ mange kunder indenfor embedded software. Udover dette, supplerer han afdelingens kompetencer indenfor en række teknologier, herunder DECT og trådløs kommunikation.
Ansættelsen hos Prevas sker som svar på den stigende efterspørgsel efter embeddede konsulenter med bred erfaring indenfor embedded software.