Skal elektronikbranchen erobre Fighter Pokalen?
Så er det snart tid for små og mellemstore virksomheder til at være med i kampen om årets Fighter Pokal og en check på 100.000 kr.
- Små og mellemstore virksomheder kan tilmelde sig konkurrencen fra den 11. august til den 7. september på www.fighterpokalen.dk , fortæller Jørgen Wisborg, administrerende direktør i energiselskabet OK, som uddeler prisen.
Hvor er I på vej hen?
Han er desuden en del af dommerpanelet, som også består af Lars Larsen, Bendt Bendtsen, Jens Klarskov og Jens Bjerg Sørensen. Dommerpanelet udvælger de tre virksomheder, som går videre til finalen, som afgøres ved afstemning på Fighter Pokalens hjemmeside.
- Som virksomhed nominerer man sig selv til prisen ved at fortælle virksomhedens fighterhistorie. Det er irrelevant, om det er en ansat eller leder, der tager initiativ til at nominere sin virksomhed. Så længe virksomheden har en god historie at fortælle, slår Jørgen Wisborg fast.
I tilmeldingen skal virksomheden fortælle, hvordan de har rustet sig til fremtiden, hvilke tiltag de konkret har sat i gang, og hvad disse tiltag betyder for virksomheden, medarbejderne, konkurrenceevnen og så videre nu og i fremtiden.