23948sdkhjf

EIVA sætter sejl på et voksende marked

Offshore-specialist Eiva a/s afslutter det finansielle år 2013 med et tilfredsstillende resultat, på trods af at initiativer som øgede R&D-aktiviteter og flytning til større produktionsfaciliteter har påvirket tallene.
Den aarhusianske offshore-specialist præsenterer med årsrapporten for 2013 et tilfredsstillende resultat, på trods af at Eiva har investeret mange ressourcer i at forberede virksomheden til de fremtidige muligheder i offshore-industrien. En stigning på 14 procent i nettoomsætning, der dermed lander på 82,2 mio. kr., understreger dette sammen med en overskudsgrad på 9,7 procent.

- De sidste år har vi oplevet en øget efterspørgsel på vores software- og hardwareløsninger. I 2013 valgte vi derfor at fokusere vores indsats på at opruste i forhold til udviklingsaktiviteter og på at flytte til større produktionsfaciliteter for dermed at realisere fremtidige vækstplaner, fortæller Jeppe Nielsen, CEO i Eiva.

De nye initiativer gør det muligt for Eiva at udvide virksomhedens produktportefølje, der favner både software og hardware, og som spænder fra enkelt-produkt til integrerede systemløsninger.

2014 tager fat, hvor 2013 slap, med nye initiativer
Flemming Bligaard Pedersen, tidligere koncernchef i Rambøll, overtog i januar posten som formand for bestyrelsen i Eiva for dermed at styrke Eivas forretningsmæssige udvikling. Flemming har fra sin tid i Rambøll en omfattende faglig teknisk indsigt og ikke mindst en betydelig ledelseserfaring med udvikling af videnstunge virksomheder.

I januar lancerede Eiva en fjerde model i dens serie af såkaldte ROTV-løsninger. En ROTV (remotely operated towed vehicle) er et undervandsfartøj, der trækkes efter et skib, men selv kan navigere i forhold til dens horisontale position. Dermed er det muligt at udføre forskellige typer undersøgelser under havoverfladen. Den nye model er dedikeret til magnetomer-undersøgelser, der blandt andet bruges til at finde gamle miner på havbunden.

I marts blev en helt ny produktserie lanceret i form af en bølgebøje, der allerede har oplevet stor interesse fra markedet. Bøjen kan opsamle forskellige typer data på et givent site og løbende sende dem ind til et kontrolcenter på land via for eksempel satellitter. Dermed undgår man det væsentligt dyrere alternativ, det er at sende et skib ud for at undersøge forholdende.
Eivas bølgebøje ToughBoy Panchax er et af resultaterne af de øgede R&D-aktiviteter i 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08