23948sdkhjf

Welfare Tech får ny midlertidig direktør

Troels Bierman Mortensen skifter nu midlertidigt titlen som næstformand ud med titlen som konstitueret administrerende direktør i den danske klynge for sundhed og velfærdsteknologi - Welfare Tech.
Welfare Techs næstformand, Troels Bierman Mortensen, indtræder som fungerende administrerende direktør indtil en ny direktør er fundet. Det gør han efter, at Welfare Techs hidtidige direktør har måttet fratræde sin stilling på grund af helbredsmæssige problemer.

Det oplyser Welfare Tech på sin hjemmeside.

Troels Bierman Mortensen har mere end ti års erfaring fra ledende stillinger i højteknologiske virksomheder inden for life science og velfærdsteknologi. Han er kandidat i statskundskab fra Århus Universitet og har tidligere arbejdet for FN’s udviklingsorganisation UNDP på Madagaskar og i New York, Finansministeriet og konsulentfirmaet McKinsey & Co.

Troels Bierman Mortensen har været tilknyttet Welfare Techs bestyrelse siden januar 2010, hvor han har fungeret som næstformand. Troels søger orlov fra bestyrelsen i den periode, han fungerer som adm. direktør for Welfare Tech, fremgår det af hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095