23948sdkhjf

Nokias mobilsalg til Microsoft realiseres til april

Fra april 2014 overtager Microsoft forretningsområdet ’Devices & Services’ - inklusiv forretningsområderne Mobile Phones og Smart Devices - fra finske Nokia.
Hvis alt går efter planen forventer Nokia, at salget til Microsoft som oprindeligt planlagt kan realiseres til april. Det oplyser Nokia i en selskabsmeddelelse.

Parterne offentliggjorde allerede i september 2013 salgsplanerne, og siden har en række myndigheder set aftalen efter i sømmene. En række godkendelser er nemlig nødvendige, før handlen kan gennemføres.

Nokia og Microsoft har allerede fået godkendelser fra Europa Kommissionen og det amerikanske justitsministerium, men aftalen mangler imidlertid stadig godkendelser fra visse konkurrencemyndigheder i Asien, der stadig er ved at gennemgå handlen. Alligevel forventer parterne, at handlen kan gennemføres planmæssigt til april.

Nokia har tidligere meldt ud, at salget af forretningsområdet ’Devices & Services’ vil betyde, at omkring 32.000 ansatte overflyttes fra Nokia til Microsoft, hvoraf de 4.700 er placeret i Finland.

Salgsprisen er ifølge Nokia sat til 5,44 milliarder euro eller lige over 40 milliarder danske kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109