To nye direktører til Milestone Systems
Softwarevirksomheden opruster med ny global marketingdirektør og ny salgsdirektør for distribution.

Før 3Shape har Inger haft Marketing Manager-stillinger i blandt andet GN Netcom, Excitor og Kunde & Co.
- Som en respons på den fortsatte tendens i branchen mod open platform digital video vil der komme mange produktlanceringer fra Milestone. Det er min opgave at sikre, at Corporate Marketing er gearet til at understøtte det. Afdelingen har ansvar for Milestones brand og produktbrands, og en af vores vigtigste opgaver er at blive endnu bedre til at præsentere produkterne på en ny og interessevækkende måde, siger Inger Holm Vinther, Director for Corporate Marketing, og fortsætter:
- Jeg kan lide den pioner- og entreprenørånd, vi har hos Milestone. Teknologi er langt mere spændende og udfordrende at sælge end shampoo og sko - det kræver stor erfaring og talent at kommunikere om produkterne på en letforståelig måde.
Fokus på samarbejde med distributører
Milsstone Systems har udviklet sine partner-initiativer igennem længere tid, hvilket betyder at ekstra ressourser løbende er blevet allokeret til samarbejdet med distributører. For bedre at kunne styre disse aktiviteter i Europa, Mellemøsten og Afrika ansætter Milestone nu Kitty van der Sluis i en nyoprettet stilling som EMEA Sales Distribution Director.

- Jeg ser frem til at fastholde og styrke relationen med distributionspartnerne og trække på mine erfaringer fra IT- og sikkerhedsbranchen. Jeg kender mange af de vækst-udfordringer, som vores distributionspartnere står over for, og Milestone har netop de rigtige produkter i denne sammenhæng, forsætter Kitty van der Sluis.