23948sdkhjf

Danfoss skærer ned i Sverige

Industrikoncernen vil flytte opgaver fra sin fabrik i Älmhult i Småland til Danmark og USA.
Allerede i slutningen af november blev de ansatte på fabrikken i Älmhult varslet om, at der var nedskæringer på vej. Det skete som led i en strategi om at samle produktionen hos Danfoss Power Solutions i færre og større enheder. Det skriver Smålandsposten.

Selv om forhandlingerne om nedskæringerne stadig er i gang, fortæller fabrikschef hos Danfoss Power Solutions AB, Pernilla Dovskog Wiman, at ca. 45 medarbejdere vil blive afskediget, og dermed vil fabrikken i Älmhult blot have 30 ansatte tilbage.

Nedskæringerne er naturligvis blevet mødt med skuffelse blandt de ansatte.

- Det her handler jo ikke om noget kortsigtet lønsomhedsproblem, men snarere om at virksomheden vil have større og færre enheder. Vi er kommet med et forslag som, ifølge os, gav lige så store besparelser, men vandt ikke gehør for det, siger Sven Helgesson, talsmand for fagforeningen Unionen, til Smålandsposten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112