Nyt om navne: Ny salgschef hos Lapp Danmark
Lapp Danmark har fået Krister Karlsson som ny salgschef med ansvar for både det danske og det svenske marked.
– Mit mål er at være en god støtte for Lapp Danmarks sælgere samt at lede og udvikle gruppen. Det vigtigste her i begyndelsen bliver naturligvis at lære Lapp Danmarks kundeskreds at kende og finde ud af, hvordan vi kan udvikle og styrke vores position på markedet yderligere, siger den nye salgschef.
Krister er ansat på hovedkontoret i Nyköping, men skal være salgschef med ansvar for både det svenske og det danske marked. Hans primære opgave bliver at lede salgsteamets arbejde, men han får også ansvar for at udvikle og styrke virksomhedens strategier og overordnede mål.
– Krister har en bred erfaring med salg og kunderelationer, og han har arbejdet både med erhvervskunder og direkte med slutkunder, fortæller Johan Olofsson, administrerende direktør for Lapp Danmark.
- Desuden har han gode lederegenskaber og kender vores branche fra tidligere opgaver. Sammen med vores dygtige salgsteam skal han være med til at gøre 2014 til et godt år for Lapp Danmark.