Kæmpe satellit skal sikre bedre mobilforbindelse
En japansk satellit med verdens længste antenne skal sikre, at brugere med helt almindelige telefoner kan kommunikere, selv om de ikke kan koble sig på en sendemast.
For at løse opgaven skal de japanske forskere bygge en satellit med verdens længste antenne. Antennen bliver op til 50 m i diameter, hvilket er mere end dobbelt så stort som den hidtidige rekordantenne, der sidder på den japanske testsatellit Kiku 8.
Der findes allerede brugbare satellitsystemer, hvor man kan kommunikere med mobiltelefoner, men disse kræver specielle telefoner, som er langt mindre funktionelle end gængse mobiltelefoner.