23948sdkhjf

HI 07 sætter fokus på opfindelser

Både private og professionelle opfindere samt mindre virksomheder med nye idéer får nu muligheden for at præsentere deres kreative evner for industriens beslutningstagere og produktionsvirksomheder. Det sker, når der på HI Industri 2007 gennemføres en stort anlagt opfinder- og idékonkurrence med præmier for over 300.000 kroner.
HI Industri 4.-7. september 2007, som er Skandinaviens største industri-messe, udgøres af i alt otte messer i messen. Innovation er navnet på en ny messe i messen, som fokuserer målrettet på opfindere, iværksættere, forsk-ning, uddannelse og nye teknologier. Ud over stande med præsentation af opfindelser og gode idéer vil der på Opfindertorvet på Innovation blive gennemført temamøder, indlæg om innovation og iværksætteri og test af idéer ved et ekspertpanel. Innovation gennemføres i tæt samarbejde med Væksthus Midtjylland, som ligeledes står for den praktiske gennemførelse af Opfinder- og idékonkurrencen.

Attraktivt udstillingsvindue
- Industrien har brug for opfindelser, og netop på Innovation ligger alle muligheder åbne for, at opfindere og produktionsvirksomheder kan mødes i et kreativt miljø. Begge parter kan finde nye samarbejdspartnere, og gode idéer kan blive sat i produktion. Derfor glæder det mig overordentlig meget, at vi kan honorere de bedste opfindelser med flotte præmier sponsoreret af bl.a. Videnskabsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen, Otto Bruuns Fond og en række patentbureauer, siger administrerende direktør Georg Sørensen, Messecenter Herning A/S.

1. præmien har en værdi på 103.000 kroner, 2. præmien er på 78.000 kroner og 3. præmien er på 63.000 kroner. Herudover uddeles der en specialpris til en værdi af 78.000 kroner til en opfindelse, som dommerkomitéen skønner særligt egnet. Præmieoverrækkelsen finder sted onsdag den 5. september i Messecenter Herning, og det bliver koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen Grundfos A/S, som overrækker præmierne.

Brintpillen vandt i 2005
- I 2005 modtog vi 1. præmien i Opfinder- og idékonkurrencen på HI Industri med et nyt koncept for brintlagring - bedre kendt som brintpillen. Messen var et ideelt forum til lancering af opfindelsen, som efterfølgende blev omtalt massivt i både elektroniske og trykte medier, siger teknisk direktør Tue Johannessen, Amminex A/S i Lyngby.

Foreløbig tæller udstillerlisten 750 virksomheder, og flere af de 14 messe-haller er allerede udsolgt. Med et officielt bedømmelsessystem kommer der denne gang også ekstra fokus på udstillernes nyheder. Det er netop blevet muligt for messens udstillere at foretage elektronisk tilmelding af nyheder til bedømmelse. Det kan ske frem til den 1. juni, hvorefter nyhedslisten er klar til offentliggørelse ultimo juni.

Kilde: HI Industri 2007 – http://www.hi-industri.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079