JJ Mechatronic mere end fordobler resultatet
Øget fokusering på omkostningerne giver Jyderup-virksomheden et tilfredsstillende regnskab for 2012/2013.
- En ny og mere effektiv revolverstandser og en seks-akset robot har været med til at optimere produktionen, så vi har fået en øget fleksibilitet og kapacitet, siger sales manager Willy Madsen.
Virksomheden købte revolverstandseren i december 2012, og robotten blev anskaffet i foråret 2013.
Bruttofortjenesten gik fra 13,4 millioner kroner i forrige regnskabsår til knap 15 millioner i 2012/2013.
- Generelt er det lykkedes os af skaffe flere ordrer og kunder, der i i højere grad udnytter hele vores produktpaletter og kompetencer, siger Willy Madsen.