23948sdkhjf

Unomedical spår vækst i de kommende år

2006 blev et år præget af udflytning af produktion og en lav dollarkurs for medicovirksomheden Unomedical. I de kommende år står den på vækst – og måske opkøb.
2006 bød ikke på den store fremgang i omsætningen hos Unomedical, men ifølge administrerende direktør Henrik Brandt, så forventes øget vækst både i 2007, 2008 og 2009. Det skriver Børsen onsdag.

- Jeg venter stigende omsætningsvækst for 2007, konstaterer Henrik Brandt over for Børsen.

Væksten skal hovedsageligt komme fra udvidelser af virksomhedens salgsstyrke, men Henrik Brandt kan heller ikke afvise, at opkøb af konkurrenter kan være aktuelt.

Omsætningen hos Unomedical endte i 2006 på små 2 mia. kr., hvilket gav et overskud efter skat på 63,5 mio. kr.. Resultatet var præget af udflytning af tre danske fabrikker til Slovakiet og Mexico, ligesom den lave dollarkurs ramte virksomheden hårdt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.993