AAU-forsker skaber optisk teknik til fremtidens superchips
Professor Sergey Bozhevolnyi har ved hjælp af nanoteknologi og optiske metoder udviklet en teknik til brug i fremtidens superhurtige computerchips.
Bozhevolnyi, der er en af de mest citerede danske forskere inden for nanoteknologi, er med til at skabe grundlaget for design og fremstilling af revolutionerende komponenter til optiske computerchips. I dag anvendes chips med elektriske signaler, men når teknologierne er klar, vil avancerede chips endvidere operere med optiske signaler. En af fordelene er, at lys løber hurtigere end elektroner, og at man på denne måde kan overføre væsentligt større datamængder.
Kilde: Aalborg Universitet – http://www.aau.dk