23948sdkhjf

Stor elektronik-konference til Aalborg

600-800 elektronikfolk vil samles i fire dage i 2016.
Det er professor Jakob Stoustrup fra Institut for Elektroniske Systemer og sin gruppe, som har skaffet European Control Conference til Aalborg i 2016. Den varer fire dage, og der ventes 600-800 forskere og industrifolk med speciale i reguleringsteknik. Det fortæller universitetet i en pressemeddelelse.

- Der mødes forskere og industrirepræsentanter fra hele verden for at få den seneste nye viden inden for reguleringsområdet. Samtidig er det et centralt forum for industri- og universitetsforskere med henblik på at tegne fremtidens forskning inden for området. Derfor er det forbundet med høj prestige at blive værter, og der er typisk adskillige bud, der konkurrerer, i lighed med kampen om værtskabet for eksempelvis OL. Det giver derfor øget opmærksomhed for den lokale forskningsgruppe på AAU inden for området, siger Jakob Stoustrup.

VisitAalborg hjælper til
Gruppen under Institut for Elektroniske Systemer har tidligere været vært for internationale konferencer, hvor VisitAalborg har stået for det praktiske. Organisationen har også spillet en hovedrolle i konkurrencen om at få ECC-begivenheden i 2016 til Aalborg ved at levere materiale af høj kvalitet til de personer, der har truffet afgørelsen. For det handler om at sælge byen rigtigt, understreger professor Jakob Stoustrup:

- Aalborg er en forholdsvis ukendt by i turistsammenhæng, og det kan gøre det sværere at vinde en konference til Aalborg i en hård konkurrence. På den anden side har Aalborg en række fordele ved at være meget kompakt. Lufthavn, banegård, konferencecenter, hoteller og midtby ligger tæt på hinanden. Ved andre konferencer er der typisk langt længere end ti minutter fra lufthavnen, og der er sjældent gåafstand mellem lokaliteterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125