Sony fyrer hver 10. i spilafdeling
Der er besparelser på vej i Sony Computer Entertainment Europe. 10 % af medarbejderne skulle angiveligt kunne vente en fyring i forbindelse med de igangværende effektiviseringer.
- Vi har informeret vores medarbejdere om, at vi overvejer et forslag, der kan resultere i et antal fratrædelsesordninger i SCEE i Europa. Indtil de forhand-linger er afsluttet, ved vi ikke, hvor mange det drejer sig om. Vi vil ikke komme med yderligere informationer om denne proces, udtaler Nick Sharples, kommunikationsdirektør i Sony Computer Entertainment Europe og afviser dermed ikke gisningerne om de 10 % afskedigelser.