23948sdkhjf

Intel finder ny topchef

Chipproducenten Intel har præsenteret sin nye topchef i form af Lip-Bu Tan.

Lip-Bu Tan er fra tirsdag udset til at overtage chefstolen, da Pat Gelsinger sidst i 2024 blev fyret efter kun tre år på posten.

Lip-Bu Tan har mange års erfaring fra toppositioner inden for halvledersektoren, blandt andet som topchef for Cadence Design Systems fra 2009 til 2021.

- I løbet af hans tid som CEO mere end fordoblede Cadence sin omsætning, udvidede driftsmarginerne og leverede en aktiekursstigning på mere end 3200 pct., fremhæver bestyrelsesformand Frank Yeary i en meddelelse.

- Han kender også Intel godt, både som partner, da han ledede Cadence, og ved for nylig at have siddet i vores bestyrelse.

Intel var en gang verdens største og mest værdifulde chipproducent, men er siden hen raslet langt ned af listen, da andre aktører har overhalet selskabet på produktinnovationen.

Selskabet har derfor en tung gæld at slæbe rundt på, ligesom koncernen for at spare for nyligt annoncerede, at medarbejderstaben skæres med 15.000 ansatte.

- En af de ting, I vil lære om mig, er, at jeg aldrig bliver afskrækket af udfordringer. Gennem hele min karriere har de motiveret mig til at løse svære problemer. Mens jeg forbereder mig på at komme om bord, tror jeg, at vi har en virkelig unik mulighed for at omforme vores virksomhed på et af de mest afgørende øjeblikke i dens historie, siger Lip-Bu Tan i en anden meddelelse.

- Det betyder ikke, at det vil være nemt. Det vil det ikke. Men jeg tilslutter mig, fordi jeg med hver fiber i min krop tror på, at vi har, hvad der skal til for at vinde. Intel spiller en essentiel rolle i teknologisystemet, både i USA og rundt om i verden. Og sammen er jeg sikker på, at vi kan vende vores forretning rundt.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098