23948sdkhjf

Nordjysk IT-specialist får ny finansdirektør

Ny finansdirektør skal hjælpe Wirtek videre på vækstrejsen

Den nordjyske IT-virksomhed Wirtek skal have ny CFO.

I en selskabsmeddelelse oplyser Aalborg-virksomheden, der har datterselskaber i Rumænien og Portugal, at Mads Greiffenberg skal stå i spidsen for finanserne fra 1. juni.

- Vi er glade for at byde velkommen til Mads Greiffenberg som Wirteks nye CFO. Mads kommer med stor finansiel ekspertise og ledelseserfaring, som vil være afgørende på vores vækstrejse de kommende år. Jeg er sikker på, at Mads' strategiske indsigt og finansielle kompetencer vil styrke vores organisation og støtte vores mission om at levere exceptionel værdi til vores kunder og aktionærer, udtaler CEO Michael Aaen.

Mads Greiffenberg har blandt andet CFO-erfaring fra S.D. Kjærsgaard og Kingsland og revisor-erfaring fra Portspecialisten og Beierholm.

Wirtek har oprindeligt lavet software men leverer i dag en lang række konsulentydelser inden for blandt anden energi, IoT, kommunikation, edtech og automation.

Det arbejde glæder den nye finansdirektør sig til at tage fat på.

- Jeg glæder mig til at komme til Wirtek i sådan en dynamisk tid i virksomhedens rejse. Jeg ser frem til at bidrage til den fortsatte vækst og at arbejde med det talentfulde holde på tværs af Danmark, Rumænien og Portugal. Mit fokus vil være at styrke de finansielle operationer, øge effektiviteten og sikre at Wirtek står godt positioneret til fremtidig vækst, lyder det fra hovedpersonen selv.

I sommer kunne Wirtek meddele, at man havde sagt farvel til virksomhedens CFO, Aurora Pestesan, der selv havde valgt at gå.

Det har været et begivenhedsrigt år for Wirtek, der i sommer opkøbte den konkursramte virksomhed Seluxit, der udviklede IoT til energistyring og edtech-løsninger.

Kort derefter kunne Wirtek præsentere opkøbet af portugisiske Pragmasoft, der ligeledes udvikler IT-løsninger til energisektoren.

Wirtek er børsnoteret på First North-børsen. Michael Aaen har den største aktiepost i virksomheden på 20-24,99 procent.

I seneste offentlige regnskab, 2023, omsatte Wirtek for godt 70 millioner kroner med en bundlinje på 4 gode millioner kroner.

Virksomheden havde ved udgangen af 2023 117 ansatte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.626