Danske robotter skal rydde Ukraines marker for ammunition
Af Ueksploderede granater udgør en stor fare i Ukraine, og det skal en række danske aktører fremover være med til at råde bod på.
Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.
Danske virksomheder og vidensorganisationer har i udviklingsprojektet DISARM nu derfor taget de første skridt mod en mere sikker og hurtigere lokalisering af ueksploderet ammunition, som i militærfagsprog også kaldes UXO'er. Det skal ske ved hjælp af mobile robotter og avancerede sensorer.
- Det er afgørende, at vi bringer ny teknologi i spil for at støtte Ukraine. Med projektet DISARM arbejder vi på at skabe sikre løsninger, der kan hjælpe med at rydde miner og granater hurtigere og mere sikkert, så jorden kan tages i brug igen. Det er et vigtigt skridt mod at genetablere normale forhold for ukrainerne, udtaler Mikkel Agerbæk, direktør ved Teknologisk Institut.
Ifølge pressemeddelelsen affyrer Rusland 10.000 granater om dagen, og en stor del eksploderer ikke. For nuværende foregår rydningen manuelt med metaldetektorer, men den proces er farlig og tidskrævende. Dermed kan der være lange udsigter til, at landbrugsjord kan ibrugtages, selvom krigen skulle stoppe inden længe.
- Hvis ukrainerne igen skal kunne dyrke deres jord og bevæge sig sikkert rundt, skal indsatsen med at rydde landet for disse eksplosive, skjulte farer styrkes. For at bidrage til det har vi udviklet et robotkoncept bestående af et multisensor-setup. Det kombinerer teknologier som georadarer og magnetometre for derigennem at øge sandsynligheden for at opdage UXO'er, før mennesker går ind i risikoområderne, siger Kristian Skaarup, Director for Defence and Space Robotics på Teknologisk Institut, der anslår, at det kan tage op til 70 år at rydde områderne med de nuværende midler.
Hurtigere, billigere og mere sikker
Teknologien udviklet i DISARM er stadig i de tidlige stadier, og der er et stykke vej endnu, før den kan implementeres i felten. Men de kan på sigt komme til at gøre en forskel, lyder det.
- De nuværende bombe- og minerydningsprocesser er omkostningstunge og ekstremt langsomme. Gennem brug af robotteknologi og kombinationen af avancerede sensorer forsøger vi at gøre oprydningen hurtigere, billigere og endnu mere sikker, siger V’yacheslav Shvaidak, medstifter og CEO i Dropla, som er en af partnerne i projektet.
Projektet består af en række forskellige parter: Robot-klyngen Odense Robotics, Aalborg Universitet, Dropla, Normark Defence, Capra Robotics, Hecto Drone og Teknologisk Institut og er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
