23948sdkhjf

Dansk B&W-chef skal trække kinesere til København

Den danske topchef Lars Hundborg er nyt medlem af Copenhagen Goodwill Ambassador Corps.
Copenhagen Goodwill Ambassador Corps består af en gruppe af højtprofilerede danske erhvervsfolk i udlandet, der arbejder for at trække investeringer og turister til København.

Udnævnelsen af Lars Hundborg, der er topchef hos højtalervirksomheder B&W i Kina, er et led i indsatsen ’Sourcing China’, et projekt udarbejdet af Copenhagen Capacity sammen med en række samarbejdspartnere, der sigter efter at identificere interessante investeringsprojekter og samarbejdsmuligheder for kinesiske virksomheder i København.

- Korpsets arbejde og kontakter er af uvurderlig værdi i genereringen af investeringer, projekter, konferencer til København. Med Lars Hundborg er det er lykkedes os at få os endnu en succesfuld dansk erhvervsmand i udlandet med i korpset. Lars Hundborg er en profil i Kina. Det giver os en stor mulighed for at skabe endnu flere stærke resultater til gavn for udvikling og arbejdspladser i København, siger Jens Kramer Mikkelsen, der er formand for Copenhagen Goodwill Ambassador Corps.

Korpset er stiftet af Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity og har til formål at promovere København med henblik på at tiltrække internationale investeringer, kongresser, talenter og turister til hovedstadsregionen. Korpset består af ca. 80 goodwill ambassadører fordelt i over 30 forskellige lande.

Ambassadørernes trækker på deres internationale ekspertise og store netværk i udlandet i arbejdet med at skabe resultater til gavn for København. Korpset har banet vejen for bl.a. Overborgmester Frank Jensens besøg hos cleantech-virksomheder på USA’s vestkyst, et samarbejde mellem CBS og Peking University, samt besøg fra CNN og HBO Latinamerika.

Lars Hundborg er oprindeligt civilingeniør fra Aalborg Universitet, men har boet i Hong Kong i 10 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094