23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Atea A/S
Søren Lumholdt Jensen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Atea A/S. Samtidig er Claus True Hougesen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Dorthe Louise Hjortskov (kilde: Børsen).

Atea er leverandør af it-infrastruktur.

Euromed
Louise Feilberg Levy er indtrådt i bestyrelsen hos Eucomed (kilde: Jyllands-Posten).

Euromed er interesseorganisation for den europæiske medicobranche.

Saab Danmark A/S
Richard Jonathan Price, Sverige, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Saab Danmark A/S i stedet for Björn Lars Ingvar Kraft, Sverige (kilde: Børsen).

Saab Danmark A/S er en del af den svenske Saab-koncern, der leverer militær- og sikkerhedsudstyr.

Scape Technologies
Søren Bøving og Rene Dencker Eriksen er sammen med virksomhederne Blue Ocean og BaunInvest indtrådt som ejere hos Scape Technologies (kilde: Computerworld).

Scape Technologies er leverandør af bin-picking robotter til industrien.

Syddansk Universitet
Henrik Øregaard Dam er med virkning fra februar 2014 blevet ansat som rektor hos Syddansk Universitet i stedet for Jens Oddershede.

Syddansk Universitet har i alt godt 28.000 studerende og en årlig omsætning på knap 2,6 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094