23948sdkhjf

Ny Nokia-fabrik i Rumænien

Nokia annoncerede i går, at de vil bygge en ny fabrik i Cluj i Rumænien. Fabrikken, der får en samlet pris på 60 mio. euro, bliver virksomhedens 11. produktionssted for mobile enheder.
Nokias nye millioninvestering skal ses i lyset af både en stadig større efterspørgsel efter mobile apparater i Europa, Mellemøsten og Afrika og Nokias generelle vækst på verdensmarkedet.

- Som global markedsleder for mobile apparater er Nokia forpligtet til at sikre en god produktkvalitet og en tilstrækkelig levering til kernemarkederne i Europa, Mellemøsten og Afrika, forklarer vicedirektør Raimo Puntala.

Konstruktionen af fabrikken i Cluj begynder i foråret 2007, og produktionen forventes at begynde i første halvdel af 2008.

Kilde: Nokia – http://www.nokia.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109