23948sdkhjf

Antallet af sikkerhedsgodkendelser i industrien eksploderer

På 10 år er antallet af anmodninger om sikkerhedsgodkendelser af medarbejdere i industrien mere end syvdoblet og det giver lange ventetider, skriver Finans

I takt med at Danmark øger sit forsvarsbudget, skal flere og flere industrivirksomheder levere til Forsvaret og andre af landets samfundskritiske institutioner. Og det kræver at flere og flere medarbejdere i industrien bliver sikkerhedsgodkendt.

Over de sidste 10 år er antallet anmodninger om sikkerhedsgodkendelser eksploderet hos PET, i 2011 var antallet 5300, i 2024 fik efterretningstjenesten 39.700 anmodninger, primært i industrien, skriver Finans.

Også hos Forsvars Efterretningstjeneste melder man om en stigning i antallet af anmodninger af sikkerhedsgodkendelser. Ingen af de to efterretningstjenester ønsker at oplyse til Finans, hvor lange ventetiden pt er på at få en sikkerhedsgodkendelse.

Men hos Dansk Erhverv bekræfter man, at sagsbehandlingstiden kun er blevet længere.

»Det er nået til et punkt, hvor ventetiden på sikkerhedsgodkendelser kan være decideret forretningsskadende,« siger Thomas Nissen, fagchef for forsvar og beredskab hos Dansk Erhverv, til Finans.

Hos Dansk Industri oplever man samme problemstilling, og problemet vokser kun, fordi flere og flere skal arbejde med kritisk infrastruktur som el- og fibernet, skriver Finans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099